Paradentose er en almen tandsygdom, som mange kæmper med. Det vurderes, at op mod 9 ud af 10 døjer med tandkødsbetændelse og at halvdelen af den danske befolkning har paradentose i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom. For mange er sygdommen måske bedre kendt som "de løse tænders sygdom", da den kan føre til tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles er, at paradentose er en alvorlig tilstand, der kræver regelmæssig behandling for at bevare tændernes sundhed og undgå yderligere komplikationer.
Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet, hvis det ikke behandles i tide. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles rettidigt, vil bakterierne sprede sig længere ned mellem tanden og tandkødet, og med tiden vil det ødelægge parodontalmembranens fibre, som er med til at holde tænderne fast i kæbeknoglen. Opløsningen af fibre gør, at kæbeknoglen med tiden vil blive opløst. I dette tilfælde har tandkødsbetændelsen udviklet sig til paradentose.
Ved fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Det kan føre til, at biddet ændres. Får sygdommen lov til at udvikle sig, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk. Det betyder, at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet vil i værste tilfælde være, at man kan tabe tænder, og det vil vi gøre alt for at undgå.
Det er derfor vigtigt, at du får tjekket og renset dine tandkødslommer jævnligt hos din tandplejer, så paradentosen kan blive opdaget i et tidligt stadie og dermed forebygge videreudvikling i sygdommen.
Paradentose er en almen tandsygdom, som mange kæmper med. Det vurderes, at op mod 9 ud af 10 døjer med tandkødsbetændelse og at halvdelen af den danske befolkning har paradentose i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom. For mange er sygdommen måske bedre kendt som "de løse tænders sygdom", da den kan føre til tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles er, at paradentose er en alvorlig tilstand, der kræver regelmæssig behandling for at bevare tændernes sundhed og undgå yderligere komplikationer.
Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet, hvis det ikke behandles i tide. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles rettidigt, vil bakterierne sprede sig længere ned mellem tanden og tandkødet, og med tiden vil det ødelægge parodontalmembranens fibre, som er med til at holde tænderne fast i kæbeknoglen. Opløsningen af fibre gør, at kæbeknoglen med tiden vil blive opløst. I dette tilfælde har tandkødsbetændelsen udviklet sig til paradentose.
Ved fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Det kan føre til, at biddet ændres. Får sygdommen lov til at udvikle sig, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk. Det betyder, at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet vil i værste tilfælde være, at man kan tabe tænder, og det vil vi gøre alt for at undgå.
Det er derfor vigtigt, at du får tjekket og renset dine tandkødslommer jævnligt hos din tandplejer, så paradentosen kan blive opdaget i et tidligt stadie og dermed forebygge videreudvikling i sygdommen.
Paradentose er en almen tandsygdom, som mange kæmper med. Det vurderes, at op mod 9 ud af 10 døjer med tandkødsbetændelse og at halvdelen af den danske befolkning har paradentose i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom. For mange er sygdommen måske bedre kendt som "de løse tænders sygdom", da den kan føre til tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles er, at paradentose er en alvorlig tilstand, der kræver regelmæssig behandling for at bevare tændernes sundhed og undgå yderligere komplikationer.
Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet, hvis det ikke behandles i tide. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles rettidigt, vil bakterierne sprede sig længere ned mellem tanden og tandkødet, og med tiden vil det ødelægge parodontalmembranens fibre, som er med til at holde tænderne fast i kæbeknoglen. Opløsningen af fibre gør, at kæbeknoglen med tiden vil blive opløst. I dette tilfælde har tandkødsbetændelsen udviklet sig til paradentose.
Ved fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Det kan føre til, at biddet ændres. Får sygdommen lov til at udvikle sig, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk. Det betyder, at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet vil i værste tilfælde være, at man kan tabe tænder, og det vil vi gøre alt for at undgå.
Det er derfor vigtigt, at du får tjekket og renset dine tandkødslommer jævnligt hos din tandplejer, så paradentosen kan blive opdaget i et tidligt stadie og dermed forebygge videreudvikling i sygdommen.
Paradentose er en almen tandsygdom, som mange kæmper med. Det vurderes, at op mod 9 ud af 10 døjer med tandkødsbetændelse og at halvdelen af den danske befolkning har paradentose i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom. For mange er sygdommen måske bedre kendt som "de løse tænders sygdom", da den kan føre til tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles er, at paradentose er en alvorlig tilstand, der kræver regelmæssig behandling for at bevare tændernes sundhed og undgå yderligere komplikationer.
Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet, hvis det ikke behandles i tide. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles rettidigt, vil bakterierne sprede sig længere ned mellem tanden og tandkødet, og med tiden vil det ødelægge parodontalmembranens fibre, som er med til at holde tænderne fast i kæbeknoglen. Opløsningen af fibre gør, at kæbeknoglen med tiden vil blive opløst. I dette tilfælde har tandkødsbetændelsen udviklet sig til paradentose.
Ved fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Det kan føre til, at biddet ændres. Får sygdommen lov til at udvikle sig, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk. Det betyder, at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet vil i værste tilfælde være, at man kan tabe tænder, og det vil vi gøre alt for at undgå.
Det er derfor vigtigt, at du får tjekket og renset dine tandkødslommer jævnligt hos din tandplejer, så paradentosen kan blive opdaget i et tidligt stadie og dermed forebygge videreudvikling i sygdommen.
Paradentose er en almen tandsygdom, som mange kæmper med. Det vurderes, at op mod 9 ud af 10 døjer med tandkødsbetændelse og at halvdelen af den danske befolkning har paradentose i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom. For mange er sygdommen måske bedre kendt som "de løse tænders sygdom", da den kan føre til tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles er, at paradentose er en alvorlig tilstand, der kræver regelmæssig behandling for at bevare tændernes sundhed og undgå yderligere komplikationer.
Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet, hvis det ikke behandles i tide. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles rettidigt, vil bakterierne sprede sig længere ned mellem tanden og tandkødet, og med tiden vil det ødelægge parodontalmembranens fibre, som er med til at holde tænderne fast i kæbeknoglen. Opløsningen af fibre gør, at kæbeknoglen med tiden vil blive opløst. I dette tilfælde har tandkødsbetændelsen udviklet sig til paradentose.
Ved fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Det kan føre til, at biddet ændres. Får sygdommen lov til at udvikle sig, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk. Det betyder, at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet vil i værste tilfælde være, at man kan tabe tænder, og det vil vi gøre alt for at undgå.
Det er derfor vigtigt, at du får tjekket og renset dine tandkødslommer jævnligt hos din tandplejer, så paradentosen kan blive opdaget i et tidligt stadie og dermed forebygge videreudvikling i sygdommen.
Paradentose er en almen tandsygdom, som mange kæmper med. Det vurderes, at op mod 9 ud af 10 døjer med tandkødsbetændelse og at halvdelen af den danske befolkning har paradentose i en eller anden grad, hvorfor det med rette kan kaldes en folkesygdom. For mange er sygdommen måske bedre kendt som "de løse tænders sygdom", da den kan føre til tab af tænder, hvis den ikke behandles i tide. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles er, at paradentose er en alvorlig tilstand, der kræver regelmæssig behandling for at bevare tændernes sundhed og undgå yderligere komplikationer.
Omkring 90 % af de 20-årige i Danmark har tandkødsbetændelse, og har derfor stor risiko for at udvikle paradentose senere i livet, hvis det ikke behandles i tide. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles rettidigt, vil bakterierne sprede sig længere ned mellem tanden og tandkødet, og med tiden vil det ødelægge parodontalmembranens fibre, som er med til at holde tænderne fast i kæbeknoglen. Opløsningen af fibre gør, at kæbeknoglen med tiden vil blive opløst. I dette tilfælde har tandkødsbetændelsen udviklet sig til paradentose.
Ved fremskreden paradentose, vil tænderne ofte blive løse og flytte sig i tandrækken. Det kan føre til, at biddet ændres. Får sygdommen lov til at udvikle sig, vil sygdomsforløbet ende med, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk. Det betyder, at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben. Resultatet vil i værste tilfælde være, at man kan tabe tænder, og det vil vi gøre alt for at undgå.
Det er derfor vigtigt, at du får tjekket og renset dine tandkødslommer jævnligt hos din tandplejer, så paradentosen kan blive opdaget i et tidligt stadie og dermed forebygge videreudvikling i sygdommen.
Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem. Den type af paradentose kaldes for juvenil paradentose (ungdomsparodontose). Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig og udvikler sig noget hurtigere end den almindelige form for paradentose.
Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem. Den type af paradentose kaldes for juvenil paradentose (ungdomsparodontose). Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig og udvikler sig noget hurtigere end den almindelige form for paradentose.
Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem. Den type af paradentose kaldes for juvenil paradentose (ungdomsparodontose). Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig og udvikler sig noget hurtigere end den almindelige form for paradentose.
Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem. Den type af paradentose kaldes for juvenil paradentose (ungdomsparodontose). Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig og udvikler sig noget hurtigere end den almindelige form for paradentose.
Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem. Den type af paradentose kaldes for juvenil paradentose (ungdomsparodontose). Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig og udvikler sig noget hurtigere end den almindelige form for paradentose.
Paradentose findes også i en mere aggressiv form. Den aggressive paradentose begynder ofte i en tidlig alder. Faktisk kan den begynde allerede, når der kun er mælketænder. Udvikler et barn denne sygdom, kaldes det præpubertal paradentose. Sygdommen kan også begynde, når de blivende tænder er kommet frem. Den type af paradentose kaldes for juvenil paradentose (ungdomsparodontose). Den aggressive form af paradentose er ofte arvelig og udvikler sig noget hurtigere end den almindelige form for paradentose.
Mistænker du, at du har paradentose? Nedenfor har vi oplistet de mest almindelige symptomer, du skal være opmærksom på, hvis du mistænker, at du har paradentose.
Hvis du oplever én eller flere af disse symptomer vil vi anbefale, at du kontakter klinikken for en vurdering og eventuel behandling.
Mistænker du, at du har paradentose? Nedenfor har vi oplistet de mest almindelige symptomer, du skal være opmærksom på, hvis du mistænker, at du har paradentose.
Hvis du oplever én eller flere af disse symptomer vil vi anbefale, at du kontakter klinikken for en vurdering og eventuel behandling.
Mistænker du, at du har paradentose? Nedenfor har vi oplistet de mest almindelige symptomer, du skal være opmærksom på, hvis du mistænker, at du har paradentose.
Hvis du oplever én eller flere af disse symptomer vil vi anbefale, at du kontakter klinikken for en vurdering og eventuel behandling.
Mistænker du, at du har paradentose? Nedenfor har vi oplistet de mest almindelige symptomer, du skal være opmærksom på, hvis du mistænker, at du har paradentose.
Hvis du oplever én eller flere af disse symptomer vil vi anbefale, at du kontakter klinikken for en vurdering og eventuel behandling.
Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at bremse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Vores mål er, at du kan bevare dine egne tænder så længe som muligt.
Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen, vil den indledende behandling være at få reduceret bakterierne.
En paradentosebehandling foregår på følgende måde:
Afhængigt af, hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi, at paradentosebehandlingen gentages ca. hver 3. måned, for at vi kan holde paradentosen nede. For at mindske inflammationen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.
I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen mindskes.
Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret, som betyder, at der ikke vil mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan holdes nede med optimal mundhygiejne kombineret med regelmæssige tandrensninger.
Efter behandling vil tandkødet oftest føles mindre irriteret, og vil derfor blive mere fast og få sin sunde, lyserøde farve tilbage. Når betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når inflammationen og hævelsen falder, vil tandkødet trække sig, og man vil kunne se blottede tandrødder. Det er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum mellem tænderne som tidligere
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man vil være parodontitispatient hele livet, da sygdommen aldrig kan helbredes helt. Derfor er det vigtigt at passe sine regelmæssige tandlægebesøg og opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen holdes nede.
Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at bremse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Vores mål er, at du kan bevare dine egne tænder så længe som muligt.
Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen, vil den indledende behandling være at få reduceret bakterierne.
En paradentosebehandling foregår på følgende måde:
Afhængigt af, hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi, at paradentosebehandlingen gentages ca. hver 3. måned, for at vi kan holde paradentosen nede. For at mindske inflammationen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.
I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen mindskes.
Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret, som betyder, at der ikke vil mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan holdes nede med optimal mundhygiejne kombineret med regelmæssige tandrensninger.
Efter behandling vil tandkødet oftest føles mindre irriteret, og vil derfor blive mere fast og få sin sunde, lyserøde farve tilbage. Når betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når inflammationen og hævelsen falder, vil tandkødet trække sig, og man vil kunne se blottede tandrødder. Det er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum mellem tænderne som tidligere
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man vil være parodontitispatient hele livet, da sygdommen aldrig kan helbredes helt. Derfor er det vigtigt at passe sine regelmæssige tandlægebesøg og opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen holdes nede.
Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at bremse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Vores mål er, at du kan bevare dine egne tænder så længe som muligt.
Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen, vil den indledende behandling være at få reduceret bakterierne.
En paradentosebehandling foregår på følgende måde:
Afhængigt af, hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi, at paradentosebehandlingen gentages ca. hver 3. måned, for at vi kan holde paradentosen nede. For at mindske inflammationen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.
I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen mindskes.
Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret, som betyder, at der ikke vil mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan holdes nede med optimal mundhygiejne kombineret med regelmæssige tandrensninger.
Efter behandling vil tandkødet oftest føles mindre irriteret, og vil derfor blive mere fast og få sin sunde, lyserøde farve tilbage. Når betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når inflammationen og hævelsen falder, vil tandkødet trække sig, og man vil kunne se blottede tandrødder. Det er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum mellem tænderne som tidligere
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man vil være parodontitispatient hele livet, da sygdommen aldrig kan helbredes helt. Derfor er det vigtigt at passe sine regelmæssige tandlægebesøg og opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen holdes nede.
Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at bremse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Vores mål er, at du kan bevare dine egne tænder så længe som muligt.
Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen, vil den indledende behandling være at få reduceret bakterierne.
En paradentosebehandling foregår på følgende måde:
Afhængigt af, hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi, at paradentosebehandlingen gentages ca. hver 3. måned, for at vi kan holde paradentosen nede. For at mindske inflammationen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.
I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen mindskes.
Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret, som betyder, at der ikke vil mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan holdes nede med optimal mundhygiejne kombineret med regelmæssige tandrensninger.
Efter behandling vil tandkødet oftest føles mindre irriteret, og vil derfor blive mere fast og få sin sunde, lyserøde farve tilbage. Når betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når inflammationen og hævelsen falder, vil tandkødet trække sig, og man vil kunne se blottede tandrødder. Det er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum mellem tænderne som tidligere
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man vil være parodontitispatient hele livet, da sygdommen aldrig kan helbredes helt. Derfor er det vigtigt at passe sine regelmæssige tandlægebesøg og opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen holdes nede.
Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at bremse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Vores mål er, at du kan bevare dine egne tænder så længe som muligt.
Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen, vil den indledende behandling være at få reduceret bakterierne.
En paradentosebehandling foregår på følgende måde:
Afhængigt af, hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi, at paradentosebehandlingen gentages ca. hver 3. måned, for at vi kan holde paradentosen nede. For at mindske inflammationen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.
I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen mindskes.
Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret, som betyder, at der ikke vil mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan holdes nede med optimal mundhygiejne kombineret med regelmæssige tandrensninger.
Efter behandling vil tandkødet oftest føles mindre irriteret, og vil derfor blive mere fast og få sin sunde, lyserøde farve tilbage. Når betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når inflammationen og hævelsen falder, vil tandkødet trække sig, og man vil kunne se blottede tandrødder. Det er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum mellem tænderne som tidligere
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man vil være parodontitispatient hele livet, da sygdommen aldrig kan helbredes helt. Derfor er det vigtigt at passe sine regelmæssige tandlægebesøg og opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen holdes nede.
Målet for en behandling af paradentose er først og fremmest at bremse sygdommen, så der ikke sker yderligere knogletab. Vores mål er, at du kan bevare dine egne tænder så længe som muligt.
Eftersom det er bakterier, som forårsager sygdommen, vil den indledende behandling være at få reduceret bakterierne.
En paradentosebehandling foregår på følgende måde:
Afhængigt af, hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi, at paradentosebehandlingen gentages ca. hver 3. måned, for at vi kan holde paradentosen nede. For at mindske inflammationen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give antibiotika.
I dagene efter en paradentosebehandling, vil der kunne opleves ømhed, og tænderne vil kunne føles mere løse end før. Efterfølgende vil tænderne begynde at føles mere faste, fordi infektionen mindskes.
Er behandlingen succesfuld, vil knogleniveauet blive stabiliseret, som betyder, at der ikke vil mistes yderligere knogle. Da det er en kronisk sygdom, kan sygdommen ikke helbredes, men den kan holdes nede med optimal mundhygiejne kombineret med regelmæssige tandrensninger.
Efter behandling vil tandkødet oftest føles mindre irriteret, og vil derfor blive mere fast og få sin sunde, lyserøde farve tilbage. Når betændelsen forsvinder, vil tandkødet ikke længere være hævet, og tandkødslommerne vil blive mindre. Når inflammationen og hævelsen falder, vil tandkødet trække sig, og man vil kunne se blottede tandrødder. Det er et sundhedstegn og mange må leve med, at tandkødet ikke dækker de mørke mellemrum mellem tænderne som tidligere
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man vil være parodontitispatient hele livet, da sygdommen aldrig kan helbredes helt. Derfor er det vigtigt at passe sine regelmæssige tandlægebesøg og opretholde en god mundhygiejne, så sygdommen holdes nede.
Kirurgisk behandling af paradentose (parodontitis) er en behandlingsmetode, der bruges, når sygdommen er fremskreden, og ikke-kirurgiske behandlinger som fx tandrensning ikke længere er tilstrækkelig. Under en kirurgisk paradentosebehandling fjerner tandlægen bakterier og tandsten fra de dybe tandkødslommer.
Vi tilbyder forskellige typer af kirurgiske paradentosebehandlinger:
Læs mere om vores parodontalkirurgiske behandlinger.
Hvornår er det nødvendigt at behandle paradentose kirurgisk?
Kirurgisk behandling af paradentose kan blive nødvendigt, når ikke-kirurgiske behandlingsmetoder er utilstrækkelige til at håndtere sygdommens fremskredne stadier eller når der er behov for at rette op på skader forårsaget af paradentose. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor paradentosekirurgi kan være nødvendig:
Kirurgisk behandling af paradentose (parodontitis) er en behandlingsmetode, der bruges, når sygdommen er fremskreden, og ikke-kirurgiske behandlinger som fx tandrensning ikke længere er tilstrækkelig. Under en kirurgisk paradentosebehandling fjerner tandlægen bakterier og tandsten fra de dybe tandkødslommer.
Vi tilbyder forskellige typer af kirurgiske paradentosebehandlinger:
Læs mere om vores parodontalkirurgiske behandlinger.
Hvornår er det nødvendigt at behandle paradentose kirurgisk?
Kirurgisk behandling af paradentose kan blive nødvendigt, når ikke-kirurgiske behandlingsmetoder er utilstrækkelige til at håndtere sygdommens fremskredne stadier eller når der er behov for at rette op på skader forårsaget af paradentose. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor paradentosekirurgi kan være nødvendig:
Kirurgisk behandling af paradentose (parodontitis) er en behandlingsmetode, der bruges, når sygdommen er fremskreden, og ikke-kirurgiske behandlinger som fx tandrensning ikke længere er tilstrækkelig. Under en kirurgisk paradentosebehandling fjerner tandlægen bakterier og tandsten fra de dybe tandkødslommer.
Vi tilbyder forskellige typer af kirurgiske paradentosebehandlinger:
Læs mere om vores parodontalkirurgiske behandlinger.
Hvornår er det nødvendigt at behandle paradentose kirurgisk?
Kirurgisk behandling af paradentose kan blive nødvendigt, når ikke-kirurgiske behandlingsmetoder er utilstrækkelige til at håndtere sygdommens fremskredne stadier eller når der er behov for at rette op på skader forårsaget af paradentose. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor paradentosekirurgi kan være nødvendig:
Kirurgisk behandling af paradentose (parodontitis) er en behandlingsmetode, der bruges, når sygdommen er fremskreden, og ikke-kirurgiske behandlinger som fx tandrensning ikke længere er tilstrækkelig. Under en kirurgisk paradentosebehandling fjerner tandlægen bakterier og tandsten fra de dybe tandkødslommer.
Vi tilbyder forskellige typer af kirurgiske paradentosebehandlinger:
Læs mere om vores parodontalkirurgiske behandlinger.
Hvornår er det nødvendigt at behandle paradentose kirurgisk?
Kirurgisk behandling af paradentose kan blive nødvendigt, når ikke-kirurgiske behandlingsmetoder er utilstrækkelige til at håndtere sygdommens fremskredne stadier eller når der er behov for at rette op på skader forårsaget af paradentose. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor paradentosekirurgi kan være nødvendig:
Kirurgisk behandling af paradentose (parodontitis) er en behandlingsmetode, der bruges, når sygdommen er fremskreden, og ikke-kirurgiske behandlinger som fx tandrensning ikke længere er tilstrækkelig. Under en kirurgisk paradentosebehandling fjerner tandlægen bakterier og tandsten fra de dybe tandkødslommer.
Vi tilbyder forskellige typer af kirurgiske paradentosebehandlinger:
Læs mere om vores parodontalkirurgiske behandlinger.
Hvornår er det nødvendigt at behandle paradentose kirurgisk?
Kirurgisk behandling af paradentose kan blive nødvendigt, når ikke-kirurgiske behandlingsmetoder er utilstrækkelige til at håndtere sygdommens fremskredne stadier eller når der er behov for at rette op på skader forårsaget af paradentose. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor paradentosekirurgi kan være nødvendig:
Kirurgisk behandling af paradentose (parodontitis) er en behandlingsmetode, der bruges, når sygdommen er fremskreden, og ikke-kirurgiske behandlinger som fx tandrensning ikke længere er tilstrækkelig. Under en kirurgisk paradentosebehandling fjerner tandlægen bakterier og tandsten fra de dybe tandkødslommer.
Vi tilbyder forskellige typer af kirurgiske paradentosebehandlinger:
Læs mere om vores parodontalkirurgiske behandlinger.
Hvornår er det nødvendigt at behandle paradentose kirurgisk?
Kirurgisk behandling af paradentose kan blive nødvendigt, når ikke-kirurgiske behandlingsmetoder er utilstrækkelige til at håndtere sygdommens fremskredne stadier eller når der er behov for at rette op på skader forårsaget af paradentose. Her er nogle eksempler på tilfælde, hvor paradentosekirurgi kan være nødvendig:
Der kan være mange årsager til, at man kan få paradentose. For at kunne forebygge og behandle paradentose rettidigt, er det vigtigt at forstå, hvorfor tilstanden opstår samt hvilke faktorer, der kan være med til at forværre sygdommen.
Det er særligt vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, da en af de mest almene årsager til paradentose skyldes dårlig mundhygiejne. Som tidligere nævnt er god og vedholden mundhygiejne afgørende for, hvorvidt bakterier får lov til at trives i munden. Derfor er det vigtigt med daglig tandbørstning samt brug af tandtråd. Du kan læse mere om instruktion til god, optimal mundhygiejne her.
Hvis én eller begge dine forældre har sygdommen paradentose, er der øget risiko for, at du selv kan udvikle sygdommen. Det er særligt den aggressive form for paradentose, der ofte forekommer som arvelig. I sjældne tilfælde, kan det også ramme børn.
Hvis du ryger, har du øget risko for at udvikle paradentose. Ifølge Tandlægebladet er det bevist, at rygere med paradentose har signifikant mere knogletab, flere mistede tænder og dybere tandkødslommer end ikke-rygere, da paradentosen udvikler sig hyppigere og hurtigere hos rygere.
Samtidig er effekten af paradentosebehandling dårligere hos rygere både ved kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling. Det skyldes, at nikotinen og de øvrige toksiner, der findes i tobaksprodukter, er med til at påvirke blodgennemstrømningen samt virker hæmmende på immunforsvaret. Det giver bakterierne mulighed for at få godt fat, så udviklingen af paradentose udvikler sig hurtigere. Det betyder, at kroppen har sværere ved at bekæmpe inflammationen i kroppen.
Din tandplejer vil derfor vejlede dig omkring rygestop, da det er en vigtig og nødvendig faktor for at kunne behandle sygdommen effektivt.
Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets glukose (blodsukker) er kronisk forhøjet på grund af nedsat insulinproduktion eller nedsat cellefølsomhed over for insulin. Den øgede glukose i blodet påvirker kroppens immunsystem, hvilket giver forhøjet risiko for at udvikle paradentose.
Det er især patienter uden et velreguleret blodsukker, der har høj risiko for at udvikle sygdommen, og disse patienter reagerer ikke lige så godt på paradentosebehandling, som patienter med et velreguleret blodsukker.
Sammen med egen læge, kan du lægge en plan for, hvordan du sikrer, at dit blodsukker er reguleret. Derudover er vigtigt, at du løbende er i dialog med din tandlæge, hvis du har diabetes. Tandlægen vil vejlede dig i, hvordan du skal forholde dig til den øgede risiko for paradentose i forbindelse med sygdommen.
For at undgå tandkødssygdomme som paradentose, er det afgørende at holde dine tænder og tandkød rent. Vi anbefaler, at du følger disse råd:
En god mundhygiejne opnås ved at anvende en korrekt børsteteknik, bruge fluortandpasta og rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster.
Kosten spiller også en rolle – en sund kost med begrænset sukkerindhold er vigtig for at undgå, at bakterierne i munden får næring.
Det er vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn og få taget røntgenbilleder, så din tandplejer kan holde øje med tænder, knogler og tandkød samt sikre, at din daglige mundhygiejne er tilstrækkelig.
For at undgå tandkødssygdomme som paradentose, er det afgørende at holde dine tænder og tandkød rent. Vi anbefaler, at du følger disse råd:
En god mundhygiejne opnås ved at anvende en korrekt børsteteknik, bruge fluortandpasta og rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster.
Kosten spiller også en rolle – en sund kost med begrænset sukkerindhold er vigtig for at undgå, at bakterierne i munden får næring.
Det er vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn og få taget røntgenbilleder, så din tandplejer kan holde øje med tænder, knogler og tandkød samt sikre, at din daglige mundhygiejne er tilstrækkelig.
For at undgå tandkødssygdomme som paradentose, er det afgørende at holde dine tænder og tandkød rent. Vi anbefaler, at du følger disse råd:
En god mundhygiejne opnås ved at anvende en korrekt børsteteknik, bruge fluortandpasta og rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster.
Kosten spiller også en rolle – en sund kost med begrænset sukkerindhold er vigtig for at undgå, at bakterierne i munden får næring.
Det er vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn og få taget røntgenbilleder, så din tandplejer kan holde øje med tænder, knogler og tandkød samt sikre, at din daglige mundhygiejne er tilstrækkelig.
For at undgå tandkødssygdomme som paradentose, er det afgørende at holde dine tænder og tandkød rent. Vi anbefaler, at du følger disse råd:
En god mundhygiejne opnås ved at anvende en korrekt børsteteknik, bruge fluortandpasta og rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster.
Kosten spiller også en rolle – en sund kost med begrænset sukkerindhold er vigtig for at undgå, at bakterierne i munden får næring.
Det er vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn og få taget røntgenbilleder, så din tandplejer kan holde øje med tænder, knogler og tandkød samt sikre, at din daglige mundhygiejne er tilstrækkelig.
For at undgå tandkødssygdomme som paradentose, er det afgørende at holde dine tænder og tandkød rent. Vi anbefaler, at du følger disse råd:
En god mundhygiejne opnås ved at anvende en korrekt børsteteknik, bruge fluortandpasta og rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster.
Kosten spiller også en rolle – en sund kost med begrænset sukkerindhold er vigtig for at undgå, at bakterierne i munden får næring.
Det er vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn og få taget røntgenbilleder, så din tandplejer kan holde øje med tænder, knogler og tandkød samt sikre, at din daglige mundhygiejne er tilstrækkelig.
For at undgå tandkødssygdomme som paradentose, er det afgørende at holde dine tænder og tandkød rent. Vi anbefaler, at du følger disse råd:
En god mundhygiejne opnås ved at anvende en korrekt børsteteknik, bruge fluortandpasta og rengøre mellemrummene mellem tænderne med tandtråd, tandstikker eller interdentalbørster.
Kosten spiller også en rolle – en sund kost med begrænset sukkerindhold er vigtig for at undgå, at bakterierne i munden får næring.
Det er vigtigt at gå til regelmæssige tandeftersyn og få taget røntgenbilleder, så din tandplejer kan holde øje med tænder, knogler og tandkød samt sikre, at din daglige mundhygiejne er tilstrækkelig.
