Hvad er du mest stolt af i dit daglig arbejde?
Jeg er nok mest stolt af at jeg virkelig får udnyttet mit potientiale fuldt ud grundet den høje faglighed og kvalitet som der sættes meget fokus på.
Hvad gør en god arbejdsdag god for dig?
Det er når jeg jeg får positiv feedback fra mine patienter når vi er færdig eller når mine kollegaer i receptionen fortæller at patienten var glad for at være inde hos mig. Det betyder meget for mig.
Giv os dit bedste råd til god og sund tandpleje?
Det meget forskellige fra person til person, så lyt til din behandler og ellers så ville 2x 2 min daglig tandbørstning, regelmæssig brug af tandtråd kombineret med regelmæssig besøg hos tandlægen være det bedste du kan gøre.
Hvis jeg ikke var blevet tandplejer, var jeg blevet?
Politibetjent, det ønske har jeg haft længe og hvis jeg en dag kan få det til at fungere med begge på samme tidspunkt så ville jeg blive en lykkelig mand.
Hvordan synes du klinikken adskiller sig fra andre klinikker?
Der er meget fokus på kvalitet og faglighed, og så er mine kollegaer dedikerede og dygtige. Vi bruger også ofte hinanden internt til faglig sparring og behandlingsplanlægning. Ud over det, så holder vi løbende diverse kurser så vi hele tiden er opdateret.