Hvad er du mest stolt af, i dit daglige arbejde?
At kunne yde en optimal behandling til mine patienter, både ift. den håndværksmæssige del og den menneskelige del. Derudover at kunne byde mine patienter velkomne i smukke rammer og med fantastiske kolleger.
Hvad gør en arbejdsdag god for dig?
Den gode stemning blandt kollegerne, og at se mine patienter gå glade ud af døren. En dag med masser af smil og grin.
Giv os dit allerbedste råd til god og sund tandpleje:
Se på vedligeholdelse af dine tænder som en livsforbedrende investering. At kunne tygge sin mad og kunne smile stort og bredt, har enorm stor psykologisk betydning for din livsglæde.
Hvis jeg ikke var blevet tandlæge, så var jeg blevet:
Læge.
Hvordan synes du, at klinikken adskiller sig fra andre tandlægeklinikker?
Smukke og hjemlige rammer og god mulighed for faglig sparring. Patienten er i fokus hver gang og bliver mødt af venligt personale fra det øjeblik de træder ind på klinikken. Den gode holdånd blandt de ansatte fornemmes med det samme.